Regler for Håndbagage

At rejse med fly åbner døre til nye eventyr, forretningsmuligheder og uforglemmelige oplevelser på tværs af kontinenter og kulturer. Men før vi når op i skyerne, står vi over for den uundgåelige opgave at pakke vores kufferter – især vores håndbagage. I en tid, hvor flyselskabernes regler og restriktioner ændrer sig hurtigere end tidszonerne på en interkontinental flyvning, er det afgørende at være opdateret med de nyeste regler for håndbagage. Dette inkluderer ikke kun, hvad vi må medbringe ombord, men også mål og vægten af vores kabinekuffert. Med en labyrint af forskellige regler for hver luftfartsselskab kan forberedelsen af din rejse hurtigt føles som en kompliceret kabale.

Denne artikel har til formål at fjerne tågerne af forvirring og udstyre dig med den viden, du behøver for at pakke din håndbagage med tillid. Vi har samlet en omfattende liste over de tilladte mål for håndbagage for alle de store flyselskaber. Uanset om du planlægger en hurtig forretningsrejse eller en lang ferie, vil denne guide sikre, at din rejse begynder så gnidningsfrit som muligt, uden de sidste øjebliks overraskelser ved gaten. Lad os dykke ned i verdenen af håndbagage og gøre dig klar til takeoff med den ultimative guide til at rejse let og effektivt.

Hvor stor må min håndbagage være?

Der findes ikke en standardstørrelse på en kuffert som alle flyselskaber godkender som håndbagage. Men en kabinekuffert som måler 55x34x22cm. accepteres af de fleste selskaber. Der er dog et par lavprisselskaber, som tjener deres penge på ekstraydelser, og her må man næsten ikke have noget håndbagage med, uden det koster ekstra.

I nedestående tabel kan du se hvad du som minimum må have med. Hos nogen flyselskaber må du gerne have 2 stykker håndbagage med.

FlyselskabMax mål på kabinekuffert
American Airlines56 x 36 x 23 cm.
Air Canada55 x 40 x 23 cm.
Airfrance55 x 35 x 25 cm.
air Greenland55 x 40 x 23 cm.
British Airways56 x 45 x 25 cm.
China Airlines56 x 36 x 23 cm.
DAT55 x 35 x 25 cm.
Easyjet45 x 36 x 20 cm.
Emirates55 x 38 x 22 cm.
Etihad Airways56 x 36 x 23 cm.
Finnair55 x 40 x 23 cm. (kan tilkøbes ved Economy Superlight)
Iceland Air55 x 40 x 20 cm.
Japan Airlines55 x 40 x 25 cm.
KLM55 x 35 x 25 cm.
LOT55 x 40 x 23 cm.
Lufthansa55 x 40 x 23 cm.
Norwegian30 x 20 x 38 cm.
Qatar Airways50 x 37 x 25 cm.
Ryanair40 x 20 x 25 cm. (55 x 40 x 20 kan tilkøbes)
Swiss55 x 40 x 23 cm.
SAS55 x 40 x 23 cm.
Singapore AirlinesH + B + L må ikke overstige 115 cm.
Thai Airways56 x 45 x 25 cm.
Turkish Airlines55 x 40 x 23 cm.
Vueling40 x 30 x 20 cm.
Wizz Air40 x 30 x 20 cm.

Hvad må man have med i sin håndbagage?

Igen er reglerne forskellige hos de forskellige flyselskaber, men typisk må man gerne have følgende ting med i sin kabinekuffert eller taske:

  • Væsker skal være i en gennemsigtig 1 liters lynlåspose, og skal være under 100 ml.
  • Medicin (væske-reglen gælder ikke her)
  • Elektronik (tablet, laptop, kamera, droner, e-cigaretter osv.)
  • Tøj
  • Madvarer
  • Make-up
  • Toiletsager
  • Snus, skrå, tobak mv.
  • Strikketøj
  • Bøger

Hvad er forbudt at medbringe i kabinen?

Igen er der forskel på reglerne, men følgende genstande er normalt forbudt at medbringe i sin håndbagage:

  • Våben
  • Genstande som kan benyttes som våben (f.eks barberblade)
  • Lithium-batterier
  • Brandbare væsker
  • Eksplosive og brandbare stoffer (f.eks fyrværkeri, bordbomber, stjernekastere, stormtændstikker o.lign.)
  • Elektroniske køretøjer (Segboard, el-løbehjul, hoverboard o.lign.)
  • Guld og større pengebeløb (over 10.000 euro)
  • Powerbanks på mere end 100 Wh., som svare til ca. 20.000 mAh.

Våben med ombord

Har du brug for at have våben med på rejsen, f.eks til brug på jagt eller sportsstævne, så er det muligt via indtjekket bagage. Men selvfølgelig kun hvis man har våbentilladelse til dem. Derudover er der nogle særlige krav til hvordan de skal pakkes osv. Dette kan du læse meget mere om på CPHs hjemmeside.

Tax-free shopping

Har du handlet i nogle af Tax-free butikkerne i lufthavnen, må du selvfølgelig gerne tage det med ombord, i et rimeligt omfang. Dette gælder også drikkevarer, da de er købt efter sikkerhedskontrollen og væske-reglen derfor ikke gælder her.

Følg Rejsedeals på Facebook​