Tyrkiet

Strand i Tyrkiet
Istanbul Tyrkiet
Din guide til billige rejser til Tyrkiet

Tyrkiet er et land med utallige muligheder. Særligt for Tyrkiet er, at landet adskiller Europa fra Asien. Et besøg til Tyrkiet giver derfor et særdeles usædvanligt indblik i et land, hvor to verdensdele mødes. Tyrkiet har derfor en yderst interessant og forskelligartet kultur.

Særligt Tyrkiets hovedstad Istanbul byder på en kulturel rejse for både store og små. Byen byder blandt andet på en bemærkelsesværdig arkitektur, der især kommer til udtryk i byens moskeer. Hagia Sophia og Den Blå Moské er to af de mest populære moskeer i Istanbul, og størrelsen på disse moskeer gør det svært at overse dem. Uden for Istanbul finder man Prinsesseøerne. Dette er en gruppe af ni øer, der er placeret ud for den asiatiske kyst ved Istanbul. Hver af disse øer har sine unikke træk og særpræg.

Tyrkiet har en helt anden tradition for markeder og basarer, end vi har i Danmark. Det er næsten umuligt at besøge Tyrkiet uden at støde på et af de mange markeder. Disse byder på alt fra smykker, porcelæn og tøj til krydderier og traditionel tyrkisk mad. Et besøg på et af de mange markeder vil derfor give et unikt indblik i den tyrkiske kultur.

Tyrkiet byder dog ikke kun på traditionelle markeder med lokale varer. Særligt Istanbuls moderne bydel byder på gode shoppingmuligheder. Her er der nemlig rig mulighed for at shoppe internationale anerkendte brands.

Ud over det kulturelle og livlige storbyliv byder Tyrkiet endvidere på utallige smukke krystalklare strande langs kysten. Områder som Alanya, Antalya og Side tiltrækker hvert år utallige turister med ønsket om en afslappende ferie i sydens sol.

Alle rejser til

Tyrkiet

Afbudsrejse til Alanya

Alanya byder på en unik blanding af solbeskinnede strande, historisk rigdom og moderne komfort, selv i februar.

Fra

2099 Kr.