Tyskland

TV Tårn Berlin
Fyrtårn Tyskland
Din guide til billige rejser til Tyskland

Danmarks naboland mod syd er meget mere end bare øl og pølser. På trods af den korte afstand til Danmark adskiller Tyskland sig på mange parametre. Tyskland er et utroligt stort land. Derfor byder landet på lidt af hvert. Tyskland har en stolt tradition for fodbold. I Tyskland finder man den yderst populære bundesliga, hvor kendte fodboldklubber som FC Bayern München, Borussia Dortmund og VfB Stuttgart dyster.

Tyskland er hjemsted for utallige populære øl, og særligt én gang om året bliver der drukket øl i spandevis. Enorme mængder øl og festligt tyrolertøj er nemlig kendetegnet ved den årlige tyske folkefest ved navn Oktoberfest. Oktoberfest løber hvert år af stablen i München.

Særligt er Tyskland dog kendt for den bemærkelsesværdige historie. Hovedstaden Berlin byder på mange forskellige historiske seværdigheder heriblandt Brandenburger Tor, Berlinmuren, det jødiske monument, Checkpoint Charlie, DDR museet og STASI fængslet – for blot at nævne nogle. Berlin har dog de seneste år udviklet sig til en utrolig hip hovedstad med en helt unik undergrundstemning rundt om i byen. Berlin er også et besøg værd, hvis shopping og restaurantbesøg står øverst på listen. Særligt den store shoppinggade ved navn Kurfürstendamm er i en liga for sig.

Tyskland er dog meget mere end hovedstaden Berlin. Større byer som Hamborg, München, Köln og Frankfurt har hver især deres unikke seværdigheder og kulturelle særpræg. Kölner domkirke er kendt for det unikke arkitektoniske udtryk, og Hamborg er blandt andet kendt for den unikke modeljernbaneudstilling ved navn Miniatur Wunderland.

Alle rejser til

Tyskland